WaSeaBi

WaSeaBi

I EU er fiskeforarbejdningsindustrien en vigtig industri, der genererer en samlet omsætning på næsten 28 mia. euro og beskæftiger over 122.000 mennesker. Industrien står imidlertid over for flere udfordringer. Op til 70% af de akvatiske ressourcer ender som sidestrømme, som enten bruges til lav-værdi produkter som f.eks. dyrefoder, eller bortskaffes, hvilket er dyrt for de involverede virksomheder.

 

For at imødekomme erhvervets behov samler WaSeaBi et tværfagligt team med 13 partnere fra Danmark, Sverige, Spanien, Frankrig og Belgien, for at udvikle og afprøve nye koncepter, der sikrer, at sidestrømme fra akvakultur, fiskeri og akvatisk forarbejdningsindustri kan udnyttes til produktion af nye produkter og ingredienser.

 

Projektet har som mål at opnå en værdifuld udnyttelse af biomassen ved at udvikle løsninger til opbevaring af sidestrømmene, sorteringsteknologier og beslutningsværktøjer, der sikrer et effektivt og bæredygtigt forsyningssystem for bifangster samt sidestrømme fra industrien. Projektet vil skabe en merværdi ved at udnytte råvarerne til for eksempel proteinbaserede fødevareingredienser, aromatiske ingredienser og mineraltilskud til fødevarer og foder.

 

Derudover vil WaSeaBi-projektet evaluere de producerede ingrediensers kommercielle potentiale samt kvantificere specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af de foreslåede løsninger.

 

Du kan læse meget mere om WaSeaBi på projektets hjemmeside her. Tilmeld dig WaSeaBis spændende nyhedsbrev her og følg projektet på Linkedin.

 

Kontakt

Anni Simonsen
Anni Simonsen
Projektchef
5074 9830
as@vifu.net