HER ER DU:  VIFU  /  Nyheder  /  Vil du være VIFUs nye praktikant?

Vil du være VIFUs nye praktikant?

Vi har mange spændende arrangementer i kikkerten, men vi mangler dig!

VIFU, Videncenter for Fødevareudvikling, søger en praktikant til sommeren 2018. Læser du til serviceøkonom og er vild med at planlægge spændende events, så mangler vi dig!

Din primære opgave vil være planlægning og markedsføring af Local Cooking, som VIFU arrangerer på Uddannelsescenter Holstebro i august. Local Cooking er en konkurrence for de bedste lokale restauranter i området, som kæmper om at lave den bedste ret med lokale råvarer.

Udover Local Cooking har vi også både et arrangement på Sansefestivalen i Struer og Food Festival i Aarhus, som du også vil blive en del af planlægningen.

 

Så er du

  • målrettet og god til at planlægge?
  • god til at have mange bolde i luften og gribe dem alle?
  • kreativ og initiativrig?
  • ansvarsfuld og god til at arbejde selvstændigt?

 

… så send os en ansøgning og dit CV!

Det er vigtigt, at du ønsker meget ansvar – for det får du hos VIFU. Vi hjælper og støtter, og vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, men vi forventer, at du er engageret og kan arbejde selvstændigt.

 

Kort om VIFU

VIFU har fokus på fødevarer, fødevareudvikling og fødevareinnovation. Inden for den branche er vi med til at skabe vækst og udvikling ved at danne utraditionelle alliancer og kombinere viden fra forskningen med erfaring fra fødevareerhvervet og dermed opnå resultater, som alle kan have gavn af.

Visionen i VIFU er at være den foretrukne samarbejdspartner i Danmark for producenter, virksomheder og institutioner i og omkring fødevaresektoren, når det gælder udvikling og vækst.

 

Du kan kontakte Dorthe Trabjerg Hansen (dth@vifu.net eller tlf.: 2127 7622) for yderligere informationer.
Send din ansøgning til vifu@vifu.net.

Vi glæder os til at høre fra dig.