HER ER DU:  VIFU  /  Nyheder  /  Er du VIFUs nye praktikant?

Er du VIFUs nye praktikant?

Vi søger en praktikant til efteråret 2019 – gerne med start over sommeren. Læser du til serviceøkonom og er en haj til planlægning af events, så mangler vi dig

I august og september har vi to spændende events, som kræver kreativitet, overblik og en masse gåpåmod.


Local Cooking er en konkurrence for de bedste midt- og vestjyske restauranter, som kæmper om at lave den bedste ret med lokale råvarer. Dagen er fyldt med spænding, travlhed og koncentrerede kokke, og dagen plejer at emme af godt kollagaskab. Vores rolle er planlægningen af eventet - fra markedsføringen af de deltagende restauranter til afholdelsen for de 200 spisende gæster om aftenen. Se video fra konkurrencen i 2018 her.

Food Festival i september i Aarhus – vi deltager med et stort område kun for midt- og vestjyske
fødevareproducenter. Sidste år havde vi en tidligere michelin-kok med til at tilberede alle de lækre råvarer over bål, så alle festivalens gæster kunne smage delikatesserne fra vores egn. Eventen kræver lige som Local Cooking masser af forberedelse – og det er bestemt en fordel, hvis du er udadvendt og ikke bange for at knokle, når det går løs. Du kan se video fra sidste års Food Festival her.

Det er vigtigt, at du ønsker meget ansvar – for det får du hos VIFU. Vi hjælper og støtter, og vi
forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, men vi forventer, at du er engageret og kan arbejde
selvstændigt. Arbejdet består også af andet end de to store events, men det kan du høre meget mere om til en eventuel samtale.

Du kan kontakte Marie Veigaard (mv@vifu.net eller tlf.: 4117 1914) for yderligere information.
Send din ansøgning til mv@vifu.net.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Du kan se hele praktikopslaget her: