Her er du:  VIFU  /  Nyheder  /  FOOD søger fødevarevirksomheder

FOOD søger fødevarevirksomheder

Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) søger udfordringer fra fødevarevirksomheder til de studerende. Udfordringer, som har fokus på sundhed, gastronomi og produktudvikling, skal bruges på et temakursus i "Food Innovation and Health", som starter den 20. november 2017. 

Virksomheden vil få:

  • Udvikling af 2-3 prototyper af produkter, efter kurset ejer virksomheden alle rettigheder til produktet selv
  • En forretningsmodel for produktet
  • Et forbrugerstudie i lille skala med de udviklede produkter

For virksomhedens vedkommende vil der være tale om et beløb på maksimalt 20.000,- ex moms til kurset. Beløbet afhænger af virksomhedens størrelse. Beløbet vil dække materialer, brug af udstyr mm.

De studerende har 8 uger til at udtænke ideer og få dem udført i praksis. Det afsluttes med en skriftlig aflevering per studerende samt mundtligt eksamen. Kursussproget er engelsk.

I starten af kurset vil man skulle stille op til et interview udført af de studerende. Det er nemlig deres opgave selv at finde frem til virksomhedens ønsker, mulige problemstillinger, og eventuelle begrænsninger. Herudfra vil de udvikle deres prototyper ud fra principperne i konceptet ”Design Thinking”. Man vil ydermere skulle svare på spørgsmål løbende fra de studerende, hvis det bliver nødvendigt, samt i kursets sidste uge stille op til en endelig pitch af de færdigudviklede prototyper.

 

Du kan læse meget mere om kurset her.


Hvis det lyder som noget for din virksomhed, så kontakt kursuskoordinator Bodil Allesen-Holm her.